tirsdag den 24. september 2013

Aktiv dødshjælp - Skal det være lovligt?

Aktiv dødshjælp


Hvad er akiv dødshjælp?

Aktiv dødshjælp bliver også kaldet medlidenhedsdrab og betyder at man er medvirkende til at et andet menneske dør. Det er bl.a lovligt i Holland og Belgien, hvor men til uhelbredeligt syge giver en overdosis af et stærkt lægemiddel.

I Danmark har vi ikke aktiv dødshjælp, men passiv dødshjælp. Passiv dødshjælp adskiller sig fra aktiv dødshjælp ved at man undlader behandling af en dødelig syg patient. F.eks. afbrydelse af respirator, eller ved at stoppe medicinsk behandling. Det kan også være ved at smertelindre en patient, så livet bliver afkortet.

Der findes også assisteret selvmord, som er når en person hjælper en anden til at begå selvmord, ved at udskrive dødelig medicin. 

Aktiv dødshjælp og assisteret selvmord er altså ikke tilladt i Danmark, men strafferammen ved aktiv dødshjælp er lavere end ved drab, hvis det sker efter den syges eget ønske. Aktiv dødshjælp er strafbart og assisteret selvmord er ulovligt ifølge straffelovens §239 og §240. Passiv dødshjælp som vi har i Danmark er lovligt.

En undersøgelse foretaget af Palliativt Videncenter og Trygfonden i 2013, viser at 71 % af danskerne ønsker at det skal være muligt at yde aktiv dødshjælp. 22 % er imod og 7 % svarer "ved ikke".
I folketinget har de dog en anden holdning. Der er 20 % nemlig imod at gøre det lovligt, hvor kun 19 % er for og 20 % har ikke taget stilling.


Selv er jeg for aktiv dødshjælp, da jeg selv er i en særlig situation. Jeg mener at der er mange ting der taler for at aktiv dødshjælp skal gøre lovligt. Bl.a. patientens egen selvbestemmelse. Helge Adam Møller fra Konservative skriver i en debat i Kristeligt dagblad, at det for nogle vil være den mest værdige afslutning på livet. Og det giver jeg ham ret i. Han skriver også "Når vi som mennesker har haft ansvaret for hele vores liv, så bør vi ikke - mod vores vilje - fratages ansvaret for vores sidste time".

Det etiske råd kom med en udtalelse i 2012, hvor ingen af medlemmerne mener "at de to situationer rummer forskelle af så principiel karrakter, at aktiv dødshjælp skal lovliggøres i den ene situation og ikke i den anden".

Patienter der altså ikke er uafvendeligt døende som også må forvente at leve længere med deres sygdom, end dødeligt syge, i princippet altså kan have større interesse i at få udført aktiv dødshjælp. Udsigten til at leve i årevis med ubærlige smerter og lidelser må antages at være langt mere nedslående end at leve i en sådan tilstand i dage eller uger. På den anden side, giver den lange tidshorisont for ikke uafvendeligt døende patienter, også en bedre mulighed for behandling og lindring, således at det måske ikke opleves så lidelsesfuld. 

Og dette kan jeg kun give det etiske råd ret i. Kunne jeg vælge det, så havde jeg valgt aktiv dødshjælp. Det er for mig selv ubærligt at gå med smerter hver dag, og nogle dage er det værre end andre dage. Man mister sin familie og man mister sine venner. Man mister modet, energien og lysten til livet. Og sådan er der mange der i dag har det, når man lever med en sygdom der med tiden nedbryder en som min egen.

I dag er den eneste løsning for at sikre sig mod at få sit liv kunstigt forlænget at lave et livstestamente. I livstestamentet skal du krydse af om du ønsker behandling hvis du lider af en dødelig sygdom, hvor kun behandling kan forlænge livet. Du kan også sige nej til livsforlængende behandling i den situation, hvor du ligger hjælpeløs hen uden håb om bedring. Livstestamentet giver stadig kun mulighed for passiv dødshjælp og ikke den aktive dødshjælp.

Bentham mener at hvis dødshjælp vil skabe mere glæde, hvis personen er væk så er det ok. Alt er relativt og ikke sort-hvidt. Men Kant derimod spørger om handlingen ved at slå et menneske ihjel ved aktiv dødshjælp hvis man lider, er en god handling?




Links




Indsendt af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)