selvbestemmelse angående aktiv dødshjælp.

Skal vi have retten til at bestemme over slutningen på vores eventyr?

Der bliver argumenteret imod forslaget, med at mennesket ikke er i en tilstand til at tage sådan en beslutning, f.eks. deprimerede og ulykkelige. Eller det vil måske skræmme de ældre, til at tage imod dette tilbud med følelsen af pligt eller tvang fra sine omgivelser. Pengenød, udstødelse eller manglende hjælp til pleje ved sygdom i familien og samfundet kan blive til en beslutning om at tage billetten. En vigtig faktor i deres argumentation er også at man ikke må slå ihjel, vi har også alle lært det fra biblen i de ti bud, ja siden barn har vores omgivelser fortalt os at man ikke må slå ihjel. Immanuel Kant står også for at man ikke må slå ihjel.

argumenterne der er for går på den liberale tankegang, at det enkelte menneske skal have så meget frihed, som muligt. Friheden til at bestemme over sit eget liv, hvilke værdier, der skal prises højest og hvordan vi vælger at leve ud fra dem. Derud fra opfatter de, det enkelte individs frie ret til at vælge, hvilken slutning deres "eventyr" skal have. Nogle frygter at blive husket for det sidste ulykkelige sygdoms forløb, en dødelig sygdom kan føre med sig. I stedet kunne man vælge at tage afsked med de mennesker man nu har kært i kroppens og sjælens "normale" tilstand, inden en dødelig sygdom tager over, og ændrer, andres minde af personen i den sidste tid.

Jeremy Bentham skriver om nytteprincippet at enhver handling, der forøger de involveredes lykke frem for smerte, ved første udfald og derefter, er en god handling. Der skal kunne laves en målestok over handlingens tendens til lykke og smerte og i den anden ende, rigtigt og forkert. I forhold til aktiv dødshjælp og nytteprincippet, vil jeg mene det ville give et positivt udfald. Hvis vi går ud fra at personen med sygdommen har mest lykke i at ende livet sådan, frem for den smerte sygdommen ville medføre, personen og de nærmeste. De pårørende har også mest lykke i valget om en "pæn" afsked, som fører et bedre minde(= mindre smerte) med sig. Så ville denne handling være godkendt. Men for at kunne sætte regler i en lovgivning omkring aktiv dødshjælp, skulle man finde grundlinjerne for kontrollen af handlingens frembringelse af lykke i situationen og efter.

Der er en "historie" med dette ældre par oldeforældre, der har levet et liv med masser af glæde og kærlighed. Efter et langt liv sammen, bliver konen syg af kræft. De er klar over deres alder og muligheden for hendes overlevelse. Mættet af dage, besluttede de at bruge ugen på at besøge deres kære, med beskeden om deres fælles afsked til livet i den nærmeste fremtid. Oldeforældrene fik sagt deres afsked som de ønskede det. En aften efter, de havde aftalt, tog de deres fineste tøj på, spiste en god middag med, hvad de elleres begærede og så hinanden i øjnene en sidste gang. Da de var klar ringede manden til alarmcentralen og forklarede, hvor og hvad der ville ske. Manden skød først sin kone, så sig selv.
- Min holdning er, du forlader livet som du selv synes er dig værdigt..