Thi én svale gør ingen vår: Kristian Krogs artikel set med Aristoteliske briller

I artiklen "En god gerning" (Århus Stiftstidende 05.02.2012) plæderer artiklens forfatter Kristian Krog for, at idéen om en god gerning bør undergå en ekspansion i vores fælles bevidsthed, så den også omfatter de undseelige handlinger, vi (ikke) foretager i vort daglige liv. Handlinger, som umiddelbart i det store billede kan forekomme oversebare, men som ofte har den effekt, at de afbyrder livet for de mennesker, der befinder sig i vort nærmiljø.

Som pendant hertil opstiller Kristan Krog de storstilede indsamlingsshows, hvis formål er at akkumulere store pengesummer til (ofte internationale) velgørenhedsprojekter. Han anfægter ikke disse shows samaritanske værdi, men han rejser spørgsmålet: Hvad med årets 364 andre dage (apropos Aristoteles; "thi én svale gør ingen vår")?

Dertil efterlyser han underforstået, at den velvillighed, hvormed vi ivrigt yder sultende børn i den tredje verden hjælp, overføres til vores eget dagligdagsliv, hvor de gode gerninger ikke televiseres, og vi dermed ikke opnår den samme hæder, som lader os bære vores godhed som et synligt æresbevis, men hvor et smil afsendt til en fremmed i Netto kan avle lige så tiltrængt glæde.

Kristian Krogs opråb korrelerer ganske samstemmende med Aristoteles' dydsetik, som fæstner sig i det grundprincip, at vi som mennesker opnår dydighed (både de intellektuelle dyder, som tæller bl.a. intelligens og forstand; altså et menneskes evner samt de moralske dyder, som omfatter bl.a. generøsitet og besindighed; altså et menneskes karakter) ved at udøve dydighed (for ifølge Aristoteles er dyder ikke noget medfødt, men noget løbende tilegnet).
Altså kan man fremsætte det argument, at vi ved at tvinge os selv til altid at handle moralsk korrekt (dydigt), fremavler en endnu mere omfattende dydighed, som gør os i stand til at yde et bidrag til puljen med gode gerninger mere end én gang årligt, når indsamlingsshows skyldtripper os til at gøre det.

Ifølge Aristoteles bør vores handlinger altid være determineret af et mål for målets egen skyld.
De bør ikke grunde sig i et ønske om at udstille vores egen godhed (for da er den dydige hensigt ikke gået forud for den dydige handling), som Kristian Krog insinuerer, at det stigende antal indsamlingsshows i virkeligheden er et udtryk for.

For at opsummere: En enlig svale udgør ikke en sommer, og således gør én dags velgørenhed dig ikke til et velgørende menneske generelt set.