Filosofi på Kolding HF og VUC

torsdag den 26. september 2013

Fertilitetshjælp til 60.000 kroner i en alder af 40 år!!

http://www.dr.dk/P1/Netvaerket/Udsendelser/2013/06/er-fertilitetsbehandling-uetisk-og-egoistisk.htm

Referat af artiklen

Overstående indlæg omhandler fertilitetsbehandling. Der er flere forskellige synspunkter i artiklen, men hovedtemaet er, om det er uetisk at få videnskaben til at hjælpe med at sætte børn i verdenen når naturen "fejler", eller egoismen har taget over.

Vi møder en kvinde, som fik sit første fertilitetsbarn i en alder af 40 år, og hun er nu igang med en behandling igen, for at få en lillebror eller lillesøster til den førstefødte. Indtil videre har hende og hendes mand brugt 60.000,- på behandling, og det rejser spørgsmålet om hvorvidt det er okay, at bruge 60.000 kroner på et barn, som end ikke er sat i verden, når man nu kunne bruge dem på børn, som allerede ER sat i verdenen.

Desuden udtaler Søren Ziebe, formanden for Dansk fertilitetsselskab, at hver tiende barn er hjulpet på vej, og det er helt forkert mener han. Der er en grund til at kvindens evne til at blive gravid falder efter 22 år. Der er nogle biologiske regler vi må tage hensyn til, mener Søren Ziebe.

Bentham og Kant.

Ifølge Benthams etik, nytteetik, ville fertilitetshjælp være helt okay. Bentham mener, at vi skal tilfredsstille flest muligt. Og hvis forældrene gerne vil have børn, så ville Benthams etik betyde, at det er helt okay, at bruge midler til at hjælpe graviditet på vej. Bentham så i grove træk hellere en million halvfattige børn, end 500.000 sunde og raske børn.

Kant derimod ville nok nærmere se det forkerte i, at trodse naturen. Og især nå vi nu har så mange børn, som lever i hungersnød. Der er desuden en masse børn, der venter på at blive adopteret. Så hvis ressourcestærke par har mulighederne, så må vi hjælpe de som er i nød først, i stedet for at sætte vores egen egoisme først.

Min personlige mening

Jeg hælder personligt, i denne case, til Kants etik. Jeg synes, at det er vigtigt at tage de forholdsregler, som naturen har sat op for os. Jeg kan dog ikke undlade at tænke på livsnødvendig medicin i denne sammenhæng, for som Darwin har udtalt, så er det imod naturens love, at holde de svage i live og lade dem reproducere sig. Jeg kan sagtens sætte medicin og fertilitetshjælp i sammenligning, men mit resultat bliver her anderledes. Jeg synes det er ganske i orden at ordinere livsvigtig medicin.

tirsdag den 24. september 2013

Heltedyrkelsen fra 1943

Det læserbrev jeg har valgt handler om de dansker der hjalp jøder væk fra norden under 2. Verdenskrig. Der er et negativt twist i artikellen det er på grund af forfatteren mener at vi udnyttede dem. Og hvordan der de efterfølgende år poppede den ene store villa frem efter den anden.

Jeg vil gerne prøve at sætte dette emne op imod nytte- og pligtetik og se om man kan komme op med en fornuftig holdning til dette.

Jeg vil nu prøve man at kigge på emnet med utilitaristisk øjne og sætte det op mod 3 af Benthams 7 kriterier:

5. Dens frugtbarhed: Når man i befinder sig i krigstid som man gjorde det under 2. Verdenskrig er det svært at sige præcis hvad der går i gemmen hovederne på folk. Men hvis man først har hørt at nogen af ens folk er kommet i sikkerhed for betaling, ville de fleste nok handling også gribe chancen og derved føre den til nye.

6. Dens renhed: Der ville altid være nogen der får ondt i røven hvis man finder en god fidus at tænke penge på, så hvis dette måtte være at smugle jøde kommer det an på hvem der for det at vide. Der ville en kæmpe forskel på om det er en nazist eller en modstands mand fik det for ørerne.

7. Dens omfang: Hænger lidt sammen med nr. 5 i dette tilfælde, for i krig hvem er så ikke villig til at gøre hvad som helst for at overleve

Nu vil jeg prøve med lidt nytteetik.

Konsekvensens af handlingen er ikke helt uden betydning her, for blev man opdaget det var sikkert at sige at blev henrettet da det er hørt et utal af gange hvordan nazisterne behandlede den slags forræderi.

Handlingen er, var sikkert mente som god nogen steder og som penge maskine andre. Men i bund og grund er det en god handling da man hjalp jøderne væk fra udslettelse til et bedre alternative .

Jeg har en lidt underlig holding til dette. For vi hjælp dem til noget bedre, dog mod betaling men dem der hjalp riskerede også deres liv. Det kan alt diskusteres om det var den rigtige måde, men hvem betemmer hvad er rigtig og forkert i en krig?

Rune Riise Madsen

http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE5991144/heltedyrkelsen-fra-1943/

Aktiv dødshjælp.

Det etiske råd tager emnet op med jævne mellemrum. Flertal af rådet er enige om at aktiv dødshjælp strider mod princippet om menneskets ukrænkelighed.

”Hvorfor skal mig fremmede og aldeles ukendte mennesker i et organ ved navn Etisk Råd bestemme, hvordan og hvornår jeg må forlade livet? Det forekommer mig at være et spørgsmål, til hvilket kun jeg bør kunne tage stilling. Og hvis jeg oven i købet for mange år siden har oprettet et Livstestamente, må enhver kunne forstå, at jeg ønsker at komme herfra så hurtigt, effektivt og smertefrit som muligt. Kunne vi måske engang få Etisk Råds begrundelse for gang på gang at nægte at efterkomme flertallets ønske om aktiv dødshjælp?”

(http://www.weekendavisen.dk/art/aktiv-doedshjaelp-ll)

Ifølge Kant strider aktivdødshjælp med det kategoriske imperativ. Det kan aldrig blive en ufravigelig regel at tage beslutning om at tage sit eget liv.

Bentham ville være for aktivdødshjælp, hvis det giver lykke / fjerne smerte for flest mulige, f.eks. en uhelbredelig person, der ligger til last for familie og venner og også er en økonomisk belastning for samfundet. Så hvis en uhelbredelig syg person ønsker at dø bør man yde aktiv dødshjælp.

Handlingen i sig selv er ifølge Bentham, god fordi konsekvensen er positiv, mens konsekvensen ikke spiller en rolle hos Kant, men derimod udelukkende den gode vilje.

Som udgangspunkt er vi mod aktivdødshjælp da passivdødshjælp jo er lovligt i Danmark og i stor udstrækning dækker de flestes behov. Ved passivdødshjælp forstår man at man stopper livsforlængende behandling og udelukkende giver smertestillende medicin. I de fleste tilfælde medfører dette en hurtig død. Aktivdødshjælp sætter personen, der udføre handlingen i et etisk dilemma og kan fremadrettet give voldsomme skyldfølelser og indre konflikter. Desuden vil aktiv dødshjælp muligvis presse uhelbredelige personer til at træffe beslutninger mod deres vilje, fordi de ikke ønsker at være en belastning for pårørende og samfundet.

Lone og Kyhl (Mia)

Virksomheds bla bla

Hvad er virksomhedsetik?

af Sidsel Fabricius
http://www.etik.dk/artikel/408653:Virksomhedsetik--Hvad-er-virksomhedsetik

Virksomhedsetk går ud på at en virksomhed bærer etisk og moralsk ansvar over for alle de parter der påvirkes af virksomhedens beslutninger. Det kan være virksomhedens kunder, leverandører såsom virksomhedens omgivelser eller miljø.

Hvorfor etisk medansvar?

Når man taler virksomhedsetik er det vigtigt at huske at der kan være to årsager for en virksomheden til at påtager sig etisk ansvar.

Den økonomiske tilgang; dvs. at virksomheden ønsker at forbedre sit image og på den måde tiltrække flere kunder og dermed øger virksomhedens omsætning. Her bruges JYSK som eksempel.
Den moralske tilgang; dvs. at virksomeden af rent moralske grunde finder det nødvendigt at handle moralsk og etisk ansvarligt. Her er det APPLE med deres porno etik der bliver brugt som eksempel.

CSR?

Mange, især store internationale virksomheder, er også interesseret i at vise, udover det der er pålagt ved lov, ansvar over for det samfund og de omgivelser de befinder sig i. Det gør de med et sæt af regler der kaldes for CSR (Corporate Social Responsibility eller Corporate Sustainability and Responsibility).
Helt overordnet dækker CSR over virksomheders bestræbelser på at skabe bæredygtighed indenfor følgende tre områder: Sociale-, miljømæssige- og økonomiske forhold. Dette kaldes også for den tredelte bundlinje (people, planet, profit).

Nyttetik eller ej?

Når man betragter virksomherendes gøren fra oven kunne man nemt fristes at konkludere at mange af virksomheder benytter sig af den etiske regelsæt bare for at øge ptofiten. Nå EVIAN i deres reklame påstå at deres plastikflasker er miljøvenlige og at de derfor gør noget for miljøet, villle man som forbruger føle sig lettet næste gang man køber deres vandflaske. I virkeligheden er de bare igang med at udføre "greenwash" på forbrugeren og dermed øge deres omsætning. I den sammenhæng er de i gang med at gør brug af "nytteetik" på en ret stor skala.

Det samme kunne man også sige om "el-bilen". El-bilen er en modedille der skal få forbrugeren til at lette sin samvittighed. I virkeligheden forurener en el-bil meget mere end en almindelig standard bil idag gør. Det er da bare sjællend nogen der vil indrøme, for så styrtdykker salgstallene.

Derfor er det vigtigt at vi forbruger husker, at bruge vores sunde fornuft i forhold til virksmheder som prøver at sælge deres produkter. Alle virksomeder har til formål at tjene penge og at i den sammenhæng kan alle etiske sovel moralske love gradbøjes. I sidste enede er det os forbrugere der har magten.

Rugemødre - moralsk eller umoralsk?

Da jeg gik ind på etik.dk, for at finde et emne til denne blok, faldt jeg over debatten om brug af en såkaldt rugemor.

Det at gøre brug af en rugemor i Danmark er ulovligt, men det er lovligt i nogle andre lande, såsom USA, England og Indien. Det er dertil ikke ulovligt at rejse til et af disse lande, for at gøre brug af en rugemor, men er det umoralsk at en anden kvinde skal bære barnet for to andre mennesker?

Prisen for en rugemor er forskelligt fra land til land, graviditet til graviditet. Prisen i Indien ligger fra 100.000kr til 400.000kr, mens den i USA kan være op til 8 gange højere.
100.000kr for 9 mdrs arbejde for en indisk rugemor, svare til 4.5 års arbejde for samme kvinde i en tekstilfabrik.

Udmildbart virker det som en god byttehandle, den indiske kvinde bære et barn som det ingen genetisk har til fælles med, for en god løn som hun så kan berige sine egen familie med, så børne måske kan komme i skole og ud af fattigdom. Mens ægteparret fra vesten, (også ikke vestlige lande som Japan gør brug af rugemødre fra udlandet.) som ikke kan få børn på naturlig måde, får drømmebarnet, udfra forældrenes DNA. Læg dertil til at en adoption i Indien koster 125.000kr.

Men er alt dette umoralsk - for man ved at barnet ikke ligger i mors mave i 9 mdr for sjov. Det udvikler sig, ikke kun fysisk men faktisk også psykisk. Fx kan børn genkender deres fædres stemmer, hvis far har snakket til maven (sikkert også selvom det ikke er direkte til maven), men også for mors og barnets psykiske tilknytning til hinanden er vigtig. De lærer hinanden at kende. Følelsen af at mærke barnet sparke og rode rundt er noget af det bedste man kan mærke. "Jo jo - men nu kunne vi jo ikke få børn kan kritikken" lyde. "Måske, måske ikke. Måske er det menigen at I ikke skal have børn" kan modsvaret være tilbage.

Måske er det endda moralsk fornuftigt, at gøre brug af en rugemor. Man hjælper faktisk en kvinde og hendes familie ud af fattigdom, hendes børn til en uddannelse og kan være med til at øge velfærden, i stedet for bare at donere penge som forsvinder i processen. Mens man i Danmark kan få børnetallet op, som politikerne råber og skriger efter.

Hvad ville Kant sige? Hvad nu hvis alle gjorde sådan?

Personligt mener jeg, at det er moralsk i orden at bruge en rugemor. Hvis man har gjort sig få ting klar først.
1) Er jeg ikke i stand til selv at få barn/børn?
2) Hjælpe jeg en anden kvinde, eller bruger jeg bare hendes krop?
3) Er de 9 mdr uundværlige eller er de ofret værd.

Stefan.

atom politik

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/481553:Udland--Iran-kan-lave-atombombe-paa-10-maaneder

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu advarer vesten om, at Iran kan have atomvåben om et år. Styret i Teheran nægter dog at være i gang med at fremstille atomvåben. Landets forklaring er, at atomprogrammet udelukkende skal bruges til fredelige formål som at producere energi. Israel overvejer et angrib på Iran.

Hvis vi tænker i en filosofiske retning er Israel og vesten så Empirister eller Rationalister. jeg mener at Israel og vesten er rationalister som betyder "at fremfører en sandheden som bestemmes ud fra fornuft, analyse og deduktion. Det er muligt at opnå viden om virkeligheden alene ved fornuftens brug". hvilket gør at Iran har/vil have atomvåben om et år, fordi de er vestens fjende. men kan man nu også være sikker på det, har folk for Israel og vesten været i Iran og se Irans atomprogram for at se om de kan lave raketter eller om de virkelig prøver på at lave strøm til det Iranske folk.
Men hvis vi ser Irans atompolitik ud fra nytteprincippet handler Iran så rigtig? de vil jo sørger for at flest mulig har strøm ergo er flest lykkeligere. Nej fordi nytteprincippet glæder alle mennesker og ikke kun et land. Jeremy Bentham mener at det vigtigste er "konsekvensen af selve handlingen" så selvom Iran vil gøre noget godt for sit folk er det konsekvensen der betyder noget. hvad nu hvis det hele springer i luften vil eksplosionen så slå folk ihjel. i så fald handler Iran ikke efter nytteprincippet fordi udfaldet må ikke få folk til og dø.

Aktiv dødshjælp - Skal det være lovligt?

Aktiv dødshjælp

Hvad er akiv dødshjælp?

Aktiv dødshjælp bliver også kaldet medlidenhedsdrab og betyder at man er medvirkende til at et andet menneske dør. Det er bl.a lovligt i Holland og Belgien, hvor men til uhelbredeligt syge giver en overdosis af et stærkt lægemiddel.

I Danmark har vi ikke aktiv dødshjælp, men passiv dødshjælp. Passiv dødshjælp adskiller sig fra aktiv dødshjælp ved at man undlader behandling af en dødelig syg patient. F.eks. afbrydelse af respirator, eller ved at stoppe medicinsk behandling. Det kan også være ved at smertelindre en patient, så livet bliver afkortet.

Der findes også assisteret selvmord, som er når en person hjælper en anden til at begå selvmord, ved at udskrive dødelig medicin.

Aktiv dødshjælp og assisteret selvmord er altså ikke tilladt i Danmark, men strafferammen ved aktiv dødshjælp er lavere end ved drab, hvis det sker efter den syges eget ønske. Aktiv dødshjælp er strafbart og assisteret selvmord er ulovligt ifølge straffelovens §239 og §240. Passiv dødshjælp som vi har i Danmark er lovligt.

En undersøgelse foretaget af Palliativt Videncenter og Trygfonden i 2013, viser at 71 % af danskerne ønsker at det skal være muligt at yde aktiv dødshjælp. 22 % er imod og 7 % svarer "ved ikke".
I folketinget har de dog en anden holdning. Der er 20 % nemlig imod at gøre det lovligt, hvor kun 19 % er for og 20 % har ikke taget stilling.

Selv er jeg for aktiv dødshjælp, da jeg selv er i en særlig situation. Jeg mener at der er mange ting der taler for at aktiv dødshjælp skal gøre lovligt. Bl.a. patientens egen selvbestemmelse. Helge Adam Møller fra Konservative skriver i en debat i Kristeligt dagblad, at det for nogle vil være den mest værdige afslutning på livet. Og det giver jeg ham ret i. Han skriver også "Når vi som mennesker har haft ansvaret for hele vores liv, så bør vi ikke - mod vores vilje - fratages ansvaret for vores sidste time".

Det etiske råd kom med en udtalelse i 2012, hvor ingen af medlemmerne mener "at de to situationer rummer forskelle af så principiel karrakter, at aktiv dødshjælp skal lovliggøres i den ene situation og ikke i den anden".

Patienter der altså ikke er uafvendeligt døende som også må forvente at leve længere med deres sygdom, end dødeligt syge, i princippet altså kan have større interesse i at få udført aktiv dødshjælp. Udsigten til at leve i årevis med ubærlige smerter og lidelser må antages at være langt mere nedslående end at leve i en sådan tilstand i dage eller uger. På den anden side, giver den lange tidshorisont for ikke uafvendeligt døende patienter, også en bedre mulighed for behandling og lindring, således at det måske ikke opleves så lidelsesfuld.

Og dette kan jeg kun give det etiske råd ret i. Kunne jeg vælge det, så havde jeg valgt aktiv dødshjælp. Det er for mig selv ubærligt at gå med smerter hver dag, og nogle dage er det værre end andre dage. Man mister sin familie og man mister sine venner. Man mister modet, energien og lysten til livet. Og sådan er der mange der i dag har det, når man lever med en sygdom der med tiden nedbryder en som min egen.

I dag er den eneste løsning for at sikre sig mod at få sit liv kunstigt forlænget at lave et livstestamente. I livstestamentet skal du krydse af om du ønsker behandling hvis du lider af en dødelig sygdom, hvor kun behandling kan forlænge livet. Du kan også sige nej til livsforlængende behandling i den situation, hvor du ligger hjælpeløs hen uden håb om bedring. Livstestamentet giver stadig kun mulighed for passiv dødshjælp og ikke den aktive dødshjælp.

Bentham mener at hvis dødshjælp vil skabe mere glæde, hvis personen er væk så er det ok. Alt er relativt og ikke sort-hvidt. Men Kant derimod spørger om handlingen ved at slå et menneske ihjel ved aktiv dødshjælp hvis man lider, er en god handling?