mandag den 30. september 2013
Aktiv dødshjælp....Pravina !
AKTIV
DØDSHJÆLP
Vi har videoen om Pravina som gerne vil have aktiv hjælp.
I video klippet siger Pravina at hun gerne vil modtage aktiv
dødshjælp fordi hun er bange for at hendes sygdom (skelerose) bliver værer, hun
vil ikke leve igennem dette. Hun er i video klippet lam fra halsen og ned, hun
skal have hjælp til alt. Hun føler hendes liv er uværdigt, da hun ikke selv kan
agere frit med sin omverden. Der er ikke noget hun hellere vil end at kunne
bruge sine ben, hun vil have frihed, hun er bundet på hænder og føder. (ingen
kan hjælpe hende heller ikke hendes hjælper). Pravina siger at der er mange
læger der gerne vil hjælpe med aktiv dødshjælp, så hvorfor ikke lade dem gøre
det ? hvis hun selv kunne ville hun forlade livet. Pravina mener at der burde
sidde syge mennesker i det etiske råd sammen med de raske mennesker, hun mener
at der ville værer anderledes mening omkring aktiv dødshjælp.
Kant mener at en handling er moralsk rigtig, hvis man ønsker
at alle i samme situation handler på samme måde.
Så ifølge Kant, er aktiv dødshjælp en moralsk rigtig
handling så længe personen der udfører handlingen ville mene at alle andre der
står i samme situation ville yde samme handing.
Hvorfor vil man ikke hjælpe de personer som er dødeligt syg
eller er så syge at de ikke kan agere frit med og i sin omverden.
Hvis der bliver opstillet klarer regler om hvordan og
hvornår der må ydes aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord, burde det så
ikke være muligt at gøre det på en etisk korrekt måde ?
selvbestemmelse angående aktiv dødshjælp.
Skal vi have retten til at bestemme over slutningen på vores eventyr?
Der bliver argumenteret imod forslaget, med at mennesket ikke er i en tilstand til at tage sådan en beslutning, f.eks. deprimerede og ulykkelige. Eller det vil måske skræmme de ældre, til at tage imod dette tilbud med følelsen af pligt eller tvang fra sine omgivelser. Pengenød, udstødelse eller manglende hjælp til pleje ved sygdom i familien og samfundet kan blive til en beslutning om at tage billetten. En vigtig faktor i deres argumentation er også at man ikke må slå ihjel, vi har også alle lært det fra biblen i de ti bud, ja siden barn har vores omgivelser fortalt os at man ikke må slå ihjel. Immanuel Kant står også for at man ikke må slå ihjel.
argumenterne der er for går på den liberale tankegang, at det enkelte menneske skal have så meget frihed, som muligt. Friheden til at bestemme over sit eget liv, hvilke værdier, der skal prises højest og hvordan vi vælger at leve ud fra dem. Derud fra opfatter de, det enkelte individs frie ret til at vælge, hvilken slutning deres "eventyr" skal have. Nogle frygter at blive husket for det sidste ulykkelige sygdoms forløb, en dødelig sygdom kan føre med sig. I stedet kunne man vælge at tage afsked med de mennesker man nu har kært i kroppens og sjælens "normale" tilstand, inden en dødelig sygdom tager over, og ændrer, andres minde af personen i den sidste tid.
Jeremy Bentham skriver om nytteprincippet at enhver handling, der forøger de involveredes lykke frem for smerte, ved første udfald og derefter, er en god handling. Der skal kunne laves en målestok over handlingens tendens til lykke og smerte og i den anden ende, rigtigt og forkert. I forhold til aktiv dødshjælp og nytteprincippet, vil jeg mene det ville give et positivt udfald. Hvis vi går ud fra at personen med sygdommen har mest lykke i at ende livet sådan, frem for den smerte sygdommen ville medføre, personen og de nærmeste. De pårørende har også mest lykke i valget om en "pæn" afsked, som fører et bedre minde(= mindre smerte) med sig. Så ville denne handling være godkendt. Men for at kunne sætte regler i en lovgivning omkring aktiv dødshjælp, skulle man finde grundlinjerne for kontrollen af handlingens frembringelse af lykke i situationen og efter.
Der er en "historie" med dette ældre par oldeforældre, der har levet et liv med masser af glæde og kærlighed. Efter et langt liv sammen, bliver konen syg af kræft. De er klar over deres alder og muligheden for hendes overlevelse. Mættet af dage, besluttede de at bruge ugen på at besøge deres kære, med beskeden om deres fælles afsked til livet i den nærmeste fremtid. Oldeforældrene fik sagt deres afsked som de ønskede det. En aften efter, de havde aftalt, tog de deres fineste tøj på, spiste en god middag med, hvad de elleres begærede og så hinanden i øjnene en sidste gang. Da de var klar ringede manden til alarmcentralen og forklarede, hvor og hvad der ville ske. Manden skød først sin kone, så sig selv.
- Min holdning er, du forlader livet som du selv synes er dig værdigt..
Der bliver argumenteret imod forslaget, med at mennesket ikke er i en tilstand til at tage sådan en beslutning, f.eks. deprimerede og ulykkelige. Eller det vil måske skræmme de ældre, til at tage imod dette tilbud med følelsen af pligt eller tvang fra sine omgivelser. Pengenød, udstødelse eller manglende hjælp til pleje ved sygdom i familien og samfundet kan blive til en beslutning om at tage billetten. En vigtig faktor i deres argumentation er også at man ikke må slå ihjel, vi har også alle lært det fra biblen i de ti bud, ja siden barn har vores omgivelser fortalt os at man ikke må slå ihjel. Immanuel Kant står også for at man ikke må slå ihjel.
argumenterne der er for går på den liberale tankegang, at det enkelte menneske skal have så meget frihed, som muligt. Friheden til at bestemme over sit eget liv, hvilke værdier, der skal prises højest og hvordan vi vælger at leve ud fra dem. Derud fra opfatter de, det enkelte individs frie ret til at vælge, hvilken slutning deres "eventyr" skal have. Nogle frygter at blive husket for det sidste ulykkelige sygdoms forløb, en dødelig sygdom kan føre med sig. I stedet kunne man vælge at tage afsked med de mennesker man nu har kært i kroppens og sjælens "normale" tilstand, inden en dødelig sygdom tager over, og ændrer, andres minde af personen i den sidste tid.
Jeremy Bentham skriver om nytteprincippet at enhver handling, der forøger de involveredes lykke frem for smerte, ved første udfald og derefter, er en god handling. Der skal kunne laves en målestok over handlingens tendens til lykke og smerte og i den anden ende, rigtigt og forkert. I forhold til aktiv dødshjælp og nytteprincippet, vil jeg mene det ville give et positivt udfald. Hvis vi går ud fra at personen med sygdommen har mest lykke i at ende livet sådan, frem for den smerte sygdommen ville medføre, personen og de nærmeste. De pårørende har også mest lykke i valget om en "pæn" afsked, som fører et bedre minde(= mindre smerte) med sig. Så ville denne handling være godkendt. Men for at kunne sætte regler i en lovgivning omkring aktiv dødshjælp, skulle man finde grundlinjerne for kontrollen af handlingens frembringelse af lykke i situationen og efter.
Der er en "historie" med dette ældre par oldeforældre, der har levet et liv med masser af glæde og kærlighed. Efter et langt liv sammen, bliver konen syg af kræft. De er klar over deres alder og muligheden for hendes overlevelse. Mættet af dage, besluttede de at bruge ugen på at besøge deres kære, med beskeden om deres fælles afsked til livet i den nærmeste fremtid. Oldeforældrene fik sagt deres afsked som de ønskede det. En aften efter, de havde aftalt, tog de deres fineste tøj på, spiste en god middag med, hvad de elleres begærede og så hinanden i øjnene en sidste gang. Da de var klar ringede manden til alarmcentralen og forklarede, hvor og hvad der ville ske. Manden skød først sin kone, så sig selv.
- Min holdning er, du forlader livet som du selv synes er dig værdigt..
søndag den 29. september 2013
Abort
Jeg har læst artiklen om de 16.000 kors der er blevet sat op på en mark ved E45 nær Hedensted. Det er organisationen 'Retten til liv' der har arrangeret det, fordi de er imod den frie abort, som er skyld i at der bliver dræbt 16.000 liv hvert år, og gerne vil gøre os opmærksomme på det.
Jeg er også imod den frie abort. Men i nogle tilfælde (fx voldtægt) kan jeg godt se at det kan være nødvendigt, men jeg synes virkelig man skal tænke sig en ekstra gang om, før man får en abort. Lige meget hvor lille babyen (cellen/det befrugtede æg) er, så er det et liv der er i gang med at vokse.
Det med at barnet fejler noget eller har et handicap er måske den hyppigste grund til at der foretages aborter. Jeg så en tv-udsendelse om en familie, som følte hele deres verden gik under da de fik af vide at deres barn ville blive født med Down Syndrom, og moren havde slet ikke lyst til at have barnet. De fik barnet alligevel, og har i dag et rigtig godt liv, og han spreder så meget glæde og kærlighed omkring sig.
Det er også rigtig hårdt for dem der står tilbage efter en abort. De fleste kvinder føler en stor skyldfølelse, og skal leve med savnet/skylden resten af livet.
Lidt om hvad Bentham og Kant ville mene/gøre:
Bentham går ind for lykkeetikken. Han ville tage situationen og opveje den, og se hvad der ville være bedst, at få barnet eller ikke. Han ville regne det ud som et regnestykke, og måle konsekvenserne, hvor mange for og imod der er. Fx ”hvordan ville mit liv ændre sig hvis jeg fik en baby, og hvis ikke, hvad så?”.
Kant går ind for pligtetik, og en af de pligter han går ind for hedder, at man ikke må slå mennesker ihjel. Men den er lidt svær i forhold til dette emne, for her kommer det an på, hvornår et menneske er et menneske. Om det er ved undfangelsen, når det er 13 uger gammelt eller når det først er blevet født. Det er der mange diskussioner og argumentationer om, og det findes der måske heller ikke et ét korrekt svar på.
10 ting om dødsstraf
http://www.etik.dk/artikel/437894:Forbrydelse-og-straf--10-vigtigste-ting-at-vide-om-doedsstraf
Jeg har læst artiklen hvori der er (nyttig eller unyttig) viden om dødsstraf. Artiklen kommer egentlig bare med info omkring dødsstraf, eksempelvis hvor mange lande der har dødsstraf, hvornår den blev afskaffet i DK og hvilke metoder der gøres brug af,
Artiklen taler hverken for eller imod emnet, men det er dog noget vi alle har den ene eller anden mening om.
Personligt er jeg en smule splittet. Hvem kan tillade sig at spille herre over andres ret til livet, og hvornår er det retfærdigt at bruge døden som retfærdiggørelse for en kriminel handling? Mange spørgsmål rejser sig og det er et emne der ofte debatteres. Jeg er imod dødsstraf, mere end jeg er for. Jeg mener, at det er bedre at lade den kriminelle lide i form af livstid.
Så kan man jo stille spørgsmålet om hvorvidt det er sikkert at den der bliver dømt, er den rigtige gerningsmand? Hermed kan det jo resultere i, at den forkerte person bliver straffet. Et andet spørgsmål kunne være hvorvidt det mindsker kriminelle handlinger, at et land har dødsstraf? Svaret må være nej. I Amerika er kriminaliteten ikke mindsket fordi der er konsekvens i form af døden for en kriminel handling.
Dette mener Kant:
Tanken om at straffe som fortjent har rødder i slutningen af oplysningstiden. Den tyske filosof Immanuel Kant argumenterede dengang for, at man holdt folk ansvarlige for deres handlinger ved at straffe dem ligeligt tilbage. Det onde, man påførte en anden, skulle betragtes som begået mod en selv. Hvis man stjal fra en anden, stjal man fra sig selv, hvis man slog en anden, slog man sig selv, og hvis man dræbte en anden, dræbte man i virkeligheden sig selv, mente Kant. Tanken var, at straffens type og hårdhed skulle fastslås ud fra den begåede forbrydelse ved at straffe den kriminelle for en handling, svarende til den offeret blev udsat for.
http://www.religion.dk/artikel/247967:Undervisning--Oeje-for-oeje-eller-straf-til-gavn
Dette mener Bentham:
Jeg har læst artiklen hvori der er (nyttig eller unyttig) viden om dødsstraf. Artiklen kommer egentlig bare med info omkring dødsstraf, eksempelvis hvor mange lande der har dødsstraf, hvornår den blev afskaffet i DK og hvilke metoder der gøres brug af,
Artiklen taler hverken for eller imod emnet, men det er dog noget vi alle har den ene eller anden mening om.
Personligt er jeg en smule splittet. Hvem kan tillade sig at spille herre over andres ret til livet, og hvornår er det retfærdigt at bruge døden som retfærdiggørelse for en kriminel handling? Mange spørgsmål rejser sig og det er et emne der ofte debatteres. Jeg er imod dødsstraf, mere end jeg er for. Jeg mener, at det er bedre at lade den kriminelle lide i form af livstid.
Så kan man jo stille spørgsmålet om hvorvidt det er sikkert at den der bliver dømt, er den rigtige gerningsmand? Hermed kan det jo resultere i, at den forkerte person bliver straffet. Et andet spørgsmål kunne være hvorvidt det mindsker kriminelle handlinger, at et land har dødsstraf? Svaret må være nej. I Amerika er kriminaliteten ikke mindsket fordi der er konsekvens i form af døden for en kriminel handling.
Dette mener Kant:
Tanken om at straffe som fortjent har rødder i slutningen af oplysningstiden. Den tyske filosof Immanuel Kant argumenterede dengang for, at man holdt folk ansvarlige for deres handlinger ved at straffe dem ligeligt tilbage. Det onde, man påførte en anden, skulle betragtes som begået mod en selv. Hvis man stjal fra en anden, stjal man fra sig selv, hvis man slog en anden, slog man sig selv, og hvis man dræbte en anden, dræbte man i virkeligheden sig selv, mente Kant. Tanken var, at straffens type og hårdhed skulle fastslås ud fra den begåede forbrydelse ved at straffe den kriminelle for en handling, svarende til den offeret blev udsat for.
http://www.religion.dk/artikel/247967:Undervisning--Oeje-for-oeje-eller-straf-til-gavn
Dette mener Bentham:
Bentham pegede på tre måder, straf kunne virke præventivt:
- Uskadeliggørelse (ved dødsstraf eller fængsling) – den kriminelle er fysisk forhindret i at begå ny kriminalitet.
- Afskrækkelse – frygten for straf får den kriminelle og andre til at afstå.
- Reformering – erkendelse af, at den kriminelle adfærd er forkert.
I forhold til straffens størrelse var mådehold Benthams udgangspunkt. Som følge af den nytteetiske logik, skulle straffen ikke være større end nødvendigt for at opnå den præventive effekt.
http://ret.systime.dk/index.php?id=148torsdag den 26. september 2013
Fertilitetshjælp til 60.000 kroner i en alder af 40 år!!
http://www.dr.dk/P1/Netvaerket/Udsendelser/2013/06/er-fertilitetsbehandling-uetisk-og-egoistisk.htm
http://www.dr.dk/P1/Netvaerket/Udsendelser/2013/06/er-fertilitetsbehandling-uetisk-og-egoistisk.htm
Referat af artiklen
Overstående indlæg
omhandler fertilitetsbehandling. Der er flere forskellige synspunkter i
artiklen, men hovedtemaet er, om det er uetisk at få videnskaben til at hjælpe
med at sætte børn i verdenen når naturen "fejler", eller egoismen har
taget over.
Vi møder en kvinde,
som fik sit første fertilitetsbarn i en alder af 40 år, og hun er nu igang med
en behandling igen, for at få en lillebror eller lillesøster til den
førstefødte. Indtil videre har hende og hendes mand brugt 60.000,- på
behandling, og det rejser spørgsmålet om hvorvidt det er okay, at bruge 60.000
kroner på et barn, som end ikke er sat i verden, når man nu kunne bruge dem på
børn, som allerede ER sat i verdenen.
Desuden udtaler
Søren Ziebe, formanden for Dansk fertilitetsselskab, at hver tiende barn er
hjulpet på vej, og det er helt forkert mener han. Der er en grund til at
kvindens evne til at blive gravid falder efter 22 år. Der er nogle biologiske
regler vi må tage hensyn til, mener Søren Ziebe.
Bentham og Kant.
Ifølge Benthams
etik, nytteetik, ville fertilitetshjælp være helt okay. Bentham mener, at vi
skal tilfredsstille flest muligt. Og hvis forældrene gerne vil have børn, så
ville Benthams etik betyde, at det er helt okay, at bruge midler til at hjælpe
graviditet på vej. Bentham så i grove træk hellere en million halvfattige børn, end 500.000 sunde og raske børn.
Kant derimod ville
nok nærmere se det forkerte i, at trodse naturen. Og især nå vi nu har så mange
børn, som lever i hungersnød. Der er desuden en masse børn, der venter på at
blive adopteret. Så hvis ressourcestærke par har mulighederne, så må vi hjælpe
de som er i nød først, i stedet for at sætte vores egen egoisme først.
Min personlige mening
Jeg hælder personligt, i denne case, til Kants etik. Jeg synes, at det er vigtigt at tage de forholdsregler, som naturen har sat op for os. Jeg kan dog ikke undlade at tænke på livsnødvendig medicin i denne sammenhæng, for som Darwin har udtalt, så er det imod naturens love, at holde de svage i live og lade dem reproducere sig. Jeg kan sagtens sætte medicin og fertilitetshjælp i sammenligning, men mit resultat bliver her anderledes. Jeg synes det er ganske i orden at ordinere livsvigtig medicin.
tirsdag den 24. september 2013
Heltedyrkelsen fra 1943
Det læserbrev jeg har valgt handler om de dansker der hjalp jøder væk fra norden under 2. Verdenskrig. Der er et negativt twist i artikellen det er på grund af forfatteren mener at vi udnyttede dem. Og hvordan der de efterfølgende år poppede den ene store villa frem efter den anden.
Jeg vil gerne prøve at sætte dette emne op imod nytte- og
pligtetik og se om man kan komme op med en fornuftig holdning til dette.
Jeg vil nu prøve man at kigge på emnet med utilitaristisk
øjne og sætte det op mod 3 af Benthams 7 kriterier:
5. Dens frugtbarhed: Når man i befinder sig i krigstid som
man gjorde det under 2. Verdenskrig er det svært at sige præcis hvad der går i
gemmen hovederne på folk. Men hvis man først har hørt at nogen af ens folk er
kommet i sikkerhed for betaling, ville de fleste nok handling også gribe
chancen og derved føre den til nye.
6. Dens renhed: Der ville altid være nogen der får ondt i
røven hvis man finder en god fidus at tænke penge på, så hvis dette måtte være
at smugle jøde kommer det an på hvem der for det at vide. Der ville en kæmpe
forskel på om det er en nazist eller en modstands mand fik det for ørerne.
7. Dens omfang: Hænger lidt sammen med nr. 5 i dette
tilfælde, for i krig hvem er så ikke villig til at gøre hvad som helst for at
overleve
Nu vil jeg prøve med lidt nytteetik.
Konsekvensens af handlingen er ikke helt uden betydning her,
for blev man opdaget det var sikkert at sige at blev henrettet da det er hørt
et utal af gange hvordan nazisterne behandlede den slags forræderi.
Handlingen er, var sikkert mente som god nogen steder og som
penge maskine andre. Men i bund og grund er det en god handling da man hjalp
jøderne væk fra udslettelse til et bedre alternative .
Jeg har en lidt underlig holding til dette. For vi hjælp dem
til noget bedre, dog mod betaling men dem der hjalp riskerede også deres liv. Det
kan alt diskusteres om det var den rigtige måde, men hvem betemmer hvad er rigtig og forkert i en krig?
Rune Riise Madsen
Aktiv dødshjælp.
Det
etiske råd tager emnet op med jævne mellemrum. Flertal af rådet er enige om at aktiv
dødshjælp strider mod princippet om menneskets ukrænkelighed.
”Hvorfor skal mig fremmede og aldeles ukendte mennesker i et organ
ved navn Etisk Råd bestemme, hvordan og hvornår jeg må forlade livet? Det
forekommer mig at være et spørgsmål, til hvilket kun jeg bør kunne tage
stilling. Og hvis jeg oven i købet for mange år siden har oprettet et
Livstestamente, må enhver kunne forstå, at jeg ønsker at komme herfra så
hurtigt, effektivt og smertefrit som muligt. Kunne vi måske engang få Etisk
Råds begrundelse for gang på gang at nægte at efterkomme flertallets ønske om
aktiv dødshjælp?”
Ifølge
Kant strider aktivdødshjælp med det kategoriske imperativ. Det kan aldrig blive
en ufravigelig regel at tage beslutning om at tage sit eget liv.
Bentham
ville være for aktivdødshjælp, hvis det giver lykke / fjerne smerte for flest
mulige, f.eks. en uhelbredelig person, der ligger til last for familie og
venner og også er en økonomisk belastning for samfundet. Så hvis en uhelbredelig syg person ønsker at
dø bør man yde aktiv dødshjælp.
Handlingen
i sig selv er ifølge Bentham, god fordi konsekvensen er positiv, mens
konsekvensen ikke spiller en rolle hos Kant, men derimod udelukkende den gode
vilje.
Som
udgangspunkt er vi mod aktivdødshjælp da passivdødshjælp jo er lovligt i Danmark
og i stor udstrækning dækker de flestes behov. Ved passivdødshjælp forstår man
at man stopper livsforlængende behandling og udelukkende giver smertestillende
medicin. I de fleste tilfælde medfører dette en hurtig død. Aktivdødshjælp sætter
personen, der udføre handlingen i et etisk dilemma og kan fremadrettet give
voldsomme skyldfølelser og indre konflikter. Desuden vil aktiv dødshjælp muligvis presse uhelbredelige personer til at træffe beslutninger mod deres vilje, fordi de ikke ønsker at være en belastning for pårørende og samfundet.
Lone
og Kyhl (Mia)
Virksomheds bla bla
Hvad er virksomhedsetik?
af Sidsel Fabriciushttp://www.etik.dk/artikel/408653:Virksomhedsetik--Hvad-er-virksomhedsetik
Virksomhedsetk går ud på at en virksomhed bærer etisk og moralsk ansvar over for alle de parter der påvirkes af virksomhedens beslutninger. Det kan være virksomhedens kunder, leverandører såsom virksomhedens omgivelser eller miljø.
Hvorfor etisk medansvar?
- Den økonomiske tilgang; dvs. at virksomheden ønsker at forbedre sit image og på den måde tiltrække flere kunder og dermed øger virksomhedens omsætning. Her bruges JYSK som eksempel.
- Den moralske tilgang; dvs. at virksomeden af rent moralske grunde finder det nødvendigt at handle moralsk og etisk ansvarligt. Her er det APPLE med deres porno etik der bliver brugt som eksempel.
CSR?
Mange, især store internationale virksomheder, er også interesseret i at vise, udover det der er pålagt ved lov, ansvar over for det samfund og de omgivelser de befinder sig i. Det gør de med et sæt af regler der kaldes for CSR (Corporate Social Responsibility eller Corporate Sustainability and Responsibility).Helt overordnet dækker CSR over virksomheders bestræbelser på at skabe bæredygtighed indenfor følgende tre områder: Sociale-, miljømæssige- og økonomiske forhold. Dette kaldes også for den tredelte bundlinje (people, planet, profit).
Nyttetik eller ej?
Når man betragter virksomherendes gøren fra oven kunne man nemt fristes at konkludere at mange af virksomheder benytter sig af den etiske regelsæt bare for at øge ptofiten. Nå EVIAN i deres reklame påstå at deres plastikflasker er miljøvenlige og at de derfor gør noget for miljøet, villle man som forbruger føle sig lettet næste gang man køber deres vandflaske. I virkeligheden er de bare igang med at udføre "greenwash" på forbrugeren og dermed øge deres omsætning. I den sammenhæng er de i gang med at gør brug af "nytteetik" på en ret stor skala.
Det samme kunne man også sige om "el-bilen". El-bilen er en modedille der skal få forbrugeren til at lette sin samvittighed. I virkeligheden forurener en el-bil meget mere end en almindelig standard bil idag gør. Det er da bare sjællend nogen der vil indrøme, for så styrtdykker salgstallene.
Derfor er det vigtigt at vi forbruger husker, at bruge vores sunde fornuft i forhold til virksmheder som prøver at sælge deres produkter. Alle virksomeder har til formål at tjene penge og at i den sammenhæng kan alle etiske sovel moralske love gradbøjes. I sidste enede er det os forbrugere der har magten.
Rugemødre - moralsk eller umoralsk?
Da jeg gik ind på etik.dk, for at finde et emne til denne blok, faldt jeg over debatten om brug af en såkaldt rugemor.
Det at gøre brug af en rugemor i Danmark er ulovligt, men det er lovligt i nogle andre lande, såsom USA, England og Indien. Det er dertil ikke ulovligt at rejse til et af disse lande, for at gøre brug af en rugemor, men er det umoralsk at en anden kvinde skal bære barnet for to andre mennesker?
Prisen for en rugemor er forskelligt fra land til land, graviditet til graviditet. Prisen i Indien ligger fra 100.000kr til 400.000kr, mens den i USA kan være op til 8 gange højere.
100.000kr for 9 mdrs arbejde for en indisk rugemor, svare til 4.5 års arbejde for samme kvinde i en tekstilfabrik.
Udmildbart virker det som en god byttehandle, den indiske kvinde bære et barn som det ingen genetisk har til fælles med, for en god løn som hun så kan berige sine egen familie med, så børne måske kan komme i skole og ud af fattigdom. Mens ægteparret fra vesten, (også ikke vestlige lande som Japan gør brug af rugemødre fra udlandet.) som ikke kan få børn på naturlig måde, får drømmebarnet, udfra forældrenes DNA. Læg dertil til at en adoption i Indien koster 125.000kr.
Men er alt dette umoralsk - for man ved at barnet ikke ligger i mors mave i 9 mdr for sjov. Det udvikler sig, ikke kun fysisk men faktisk også psykisk. Fx kan børn genkender deres fædres stemmer, hvis far har snakket til maven (sikkert også selvom det ikke er direkte til maven), men også for mors og barnets psykiske tilknytning til hinanden er vigtig. De lærer hinanden at kende. Følelsen af at mærke barnet sparke og rode rundt er noget af det bedste man kan mærke. "Jo jo - men nu kunne vi jo ikke få børn kan kritikken" lyde. "Måske, måske ikke. Måske er det menigen at I ikke skal have børn" kan modsvaret være tilbage.
Måske er det endda moralsk fornuftigt, at gøre brug af en rugemor. Man hjælper faktisk en kvinde og hendes familie ud af fattigdom, hendes børn til en uddannelse og kan være med til at øge velfærden, i stedet for bare at donere penge som forsvinder i processen. Mens man i Danmark kan få børnetallet op, som politikerne råber og skriger efter.
Hvad ville Kant sige? Hvad nu hvis alle gjorde sådan?
Personligt mener jeg, at det er moralsk i orden at bruge en rugemor. Hvis man har gjort sig få ting klar først.
1) Er jeg ikke i stand til selv at få barn/børn?
2) Hjælpe jeg en anden kvinde, eller bruger jeg bare hendes krop?
3) Er de 9 mdr uundværlige eller er de ofret værd.
Stefan.
Det at gøre brug af en rugemor i Danmark er ulovligt, men det er lovligt i nogle andre lande, såsom USA, England og Indien. Det er dertil ikke ulovligt at rejse til et af disse lande, for at gøre brug af en rugemor, men er det umoralsk at en anden kvinde skal bære barnet for to andre mennesker?
Prisen for en rugemor er forskelligt fra land til land, graviditet til graviditet. Prisen i Indien ligger fra 100.000kr til 400.000kr, mens den i USA kan være op til 8 gange højere.
100.000kr for 9 mdrs arbejde for en indisk rugemor, svare til 4.5 års arbejde for samme kvinde i en tekstilfabrik.
Udmildbart virker det som en god byttehandle, den indiske kvinde bære et barn som det ingen genetisk har til fælles med, for en god løn som hun så kan berige sine egen familie med, så børne måske kan komme i skole og ud af fattigdom. Mens ægteparret fra vesten, (også ikke vestlige lande som Japan gør brug af rugemødre fra udlandet.) som ikke kan få børn på naturlig måde, får drømmebarnet, udfra forældrenes DNA. Læg dertil til at en adoption i Indien koster 125.000kr.
Men er alt dette umoralsk - for man ved at barnet ikke ligger i mors mave i 9 mdr for sjov. Det udvikler sig, ikke kun fysisk men faktisk også psykisk. Fx kan børn genkender deres fædres stemmer, hvis far har snakket til maven (sikkert også selvom det ikke er direkte til maven), men også for mors og barnets psykiske tilknytning til hinanden er vigtig. De lærer hinanden at kende. Følelsen af at mærke barnet sparke og rode rundt er noget af det bedste man kan mærke. "Jo jo - men nu kunne vi jo ikke få børn kan kritikken" lyde. "Måske, måske ikke. Måske er det menigen at I ikke skal have børn" kan modsvaret være tilbage.
Måske er det endda moralsk fornuftigt, at gøre brug af en rugemor. Man hjælper faktisk en kvinde og hendes familie ud af fattigdom, hendes børn til en uddannelse og kan være med til at øge velfærden, i stedet for bare at donere penge som forsvinder i processen. Mens man i Danmark kan få børnetallet op, som politikerne råber og skriger efter.
Hvad ville Kant sige? Hvad nu hvis alle gjorde sådan?
Personligt mener jeg, at det er moralsk i orden at bruge en rugemor. Hvis man har gjort sig få ting klar først.
1) Er jeg ikke i stand til selv at få barn/børn?
2) Hjælpe jeg en anden kvinde, eller bruger jeg bare hendes krop?
3) Er de 9 mdr uundværlige eller er de ofret værd.
Stefan.
atom politik
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/481553:Udland--Iran-kan-lave-atombombe-paa-10-maaneder
Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu advarer vesten om, at Iran kan have atomvåben om et år. Styret i Teheran nægter dog at være i gang med at fremstille atomvåben. Landets forklaring er, at atomprogrammet udelukkende skal bruges til fredelige formål som at producere energi. Israel overvejer et angrib på Iran.
Hvis vi tænker i en filosofiske retning er Israel og vesten så Empirister eller Rationalister. jeg mener at Israel og vesten er rationalister som betyder "at fremfører en sandheden som bestemmes ud fra fornuft, analyse og deduktion. Det er muligt at opnå viden om virkeligheden alene ved fornuftens brug". hvilket gør at Iran har/vil have atomvåben om et år, fordi de er vestens fjende. men kan man nu også være sikker på det, har folk for Israel og vesten været i Iran og se Irans atomprogram for at se om de kan lave raketter eller om de virkelig prøver på at lave strøm til det Iranske folk.
Men hvis vi ser Irans atompolitik ud fra nytteprincippet handler Iran så rigtig? de vil jo sørger for at flest mulig har strøm ergo er flest lykkeligere. Nej fordi nytteprincippet glæder alle mennesker og ikke kun et land. Jeremy Bentham mener at det vigtigste er "konsekvensen af selve handlingen" så selvom Iran vil gøre noget godt for sit folk er det konsekvensen der betyder noget. hvad nu hvis det hele springer i luften vil eksplosionen så slå folk ihjel. i så fald handler Iran ikke efter nytteprincippet fordi udfaldet må ikke få folk til og dø.
Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu advarer vesten om, at Iran kan have atomvåben om et år. Styret i Teheran nægter dog at være i gang med at fremstille atomvåben. Landets forklaring er, at atomprogrammet udelukkende skal bruges til fredelige formål som at producere energi. Israel overvejer et angrib på Iran.
Hvis vi tænker i en filosofiske retning er Israel og vesten så Empirister eller Rationalister. jeg mener at Israel og vesten er rationalister som betyder "at fremfører en sandheden som bestemmes ud fra fornuft, analyse og deduktion. Det er muligt at opnå viden om virkeligheden alene ved fornuftens brug". hvilket gør at Iran har/vil have atomvåben om et år, fordi de er vestens fjende. men kan man nu også være sikker på det, har folk for Israel og vesten været i Iran og se Irans atomprogram for at se om de kan lave raketter eller om de virkelig prøver på at lave strøm til det Iranske folk.
Men hvis vi ser Irans atompolitik ud fra nytteprincippet handler Iran så rigtig? de vil jo sørger for at flest mulig har strøm ergo er flest lykkeligere. Nej fordi nytteprincippet glæder alle mennesker og ikke kun et land. Jeremy Bentham mener at det vigtigste er "konsekvensen af selve handlingen" så selvom Iran vil gøre noget godt for sit folk er det konsekvensen der betyder noget. hvad nu hvis det hele springer i luften vil eksplosionen så slå folk ihjel. i så fald handler Iran ikke efter nytteprincippet fordi udfaldet må ikke få folk til og dø.
Aktiv dødshjælp - Skal det være lovligt?
Aktiv dødshjælp
Hvad er akiv dødshjælp?
Aktiv dødshjælp bliver også kaldet medlidenhedsdrab og betyder at man er medvirkende til at et andet menneske dør. Det er bl.a lovligt i Holland og Belgien, hvor men til uhelbredeligt syge giver en overdosis af et stærkt lægemiddel.I Danmark har vi ikke aktiv dødshjælp, men passiv dødshjælp. Passiv dødshjælp adskiller sig fra aktiv dødshjælp ved at man undlader behandling af en dødelig syg patient. F.eks. afbrydelse af respirator, eller ved at stoppe medicinsk behandling. Det kan også være ved at smertelindre en patient, så livet bliver afkortet.
Der findes også assisteret selvmord, som er når en person hjælper en anden til at begå selvmord, ved at udskrive dødelig medicin.
Aktiv dødshjælp og assisteret selvmord er altså ikke tilladt i Danmark, men strafferammen ved aktiv dødshjælp er lavere end ved drab, hvis det sker efter den syges eget ønske. Aktiv dødshjælp er strafbart og assisteret selvmord er ulovligt ifølge straffelovens §239 og §240. Passiv dødshjælp som vi har i Danmark er lovligt.
En undersøgelse foretaget af Palliativt Videncenter og Trygfonden i 2013, viser at 71 % af danskerne ønsker at det skal være muligt at yde aktiv dødshjælp. 22 % er imod og 7 % svarer "ved ikke".
I folketinget har de dog en anden holdning. Der er 20 % nemlig imod at gøre det lovligt, hvor kun 19 % er for og 20 % har ikke taget stilling.
Selv er jeg for aktiv dødshjælp, da jeg selv er i en særlig situation. Jeg mener at der er mange ting der taler for at aktiv dødshjælp skal gøre lovligt. Bl.a. patientens egen selvbestemmelse. Helge Adam Møller fra Konservative skriver i en debat i Kristeligt dagblad, at det for nogle vil være den mest værdige afslutning på livet. Og det giver jeg ham ret i. Han skriver også "Når vi som mennesker har haft ansvaret for hele vores liv, så bør vi ikke - mod vores vilje - fratages ansvaret for vores sidste time".
Det etiske råd kom med en udtalelse i 2012, hvor ingen af medlemmerne mener "at de to situationer rummer forskelle af så principiel karrakter, at aktiv dødshjælp skal lovliggøres i den ene situation og ikke i den anden".
Patienter der altså ikke er uafvendeligt døende som også må forvente at leve længere med deres sygdom, end dødeligt syge, i princippet altså kan have større interesse i at få udført aktiv dødshjælp. Udsigten til at leve i årevis med ubærlige smerter og lidelser må antages at være langt mere nedslående end at leve i en sådan tilstand i dage eller uger. På den anden side, giver den lange tidshorisont for ikke uafvendeligt døende patienter, også en bedre mulighed for behandling og lindring, således at det måske ikke opleves så lidelsesfuld.
Og dette kan jeg kun give det etiske råd ret i. Kunne jeg vælge det, så havde jeg valgt aktiv dødshjælp. Det er for mig selv ubærligt at gå med smerter hver dag, og nogle dage er det værre end andre dage. Man mister sin familie og man mister sine venner. Man mister modet, energien og lysten til livet. Og sådan er der mange der i dag har det, når man lever med en sygdom der med tiden nedbryder en som min egen.
I dag er den eneste løsning for at sikre sig mod at få sit liv kunstigt forlænget at lave et livstestamente. I livstestamentet skal du krydse af om du ønsker behandling hvis du lider af en dødelig sygdom, hvor kun behandling kan forlænge livet. Du kan også sige nej til livsforlængende behandling i den situation, hvor du ligger hjælpeløs hen uden håb om bedring. Livstestamentet giver stadig kun mulighed for passiv dødshjælp og ikke den aktive dødshjælp.
Bentham mener at hvis dødshjælp vil skabe mere glæde, hvis personen er væk så er det ok. Alt er relativt og ikke sort-hvidt. Men Kant derimod spørger om handlingen ved at slå et menneske ihjel ved aktiv dødshjælp hvis man lider, er en god handling?
Links
- http://www.etik.dk/artikel/86904:Etikkens-historie--Vigtigt-at-vide-om-aktiv-doedshjaelp
- http://etiskraad.dk/Udgivelser/~/media/bibliotek/udtalelser/2012/DER-udtalelse-om-evt-lovliggoerelse-af-aktiv-doedshjaelp.pdf
- http://www.etik.dk/artikel/476304:Aktiv-doedshjaelp--Skal-det-vaere-lovligt-at-yde-aktiv-doedshjaelp
- http://www.etik.dk/aktiv-doedshjaelp
- http://www.etik.dk/artikel/510449:Aktiv-doedshjaelp--Naar-lindring-og-behandling-ender-med-doeden
jeg har læst artiklen (Tre ud af fire præster er imod aktiv dødshjælp)
den handle om hvorfor flere tallet er imod dødshjælp, blandet forklare and at flere tallet i Danmark er længer væk fra døden, og kan nemt stemme imod siden de ikke ved hvor hårdt de ældre mennesker/ og de mennesker som vil ikke have flere smerter, forklare Micael Hviid jacobsen.
altså jeg forstår godt budskabet, men jeg er stærkt imod at folk ikke kan vælge hvad de gerne vil have, og det ville værre meget bedre vis folk har deres egen mulighed for at vælge. end det ville værre vis de sluggte en masse piller eller skær i sig selv.
Kant( mennesker har i formål i sig selv, blandet siger hans om maksime er imidlertid af kærlighed til mig selv.spørgsmålet er om dette egenkærlighedens princip.
nytteetik: vil ikke værre imod eller for, de vil blandt andet se hvot nytte det vil værre for samfundet. om det så kan betale sig at for denne her forslag, og alt form for følser ud af vindue. handle meget om fakt
:link:: http://www.etik.dk/artikel/518386:Aktiv-doedshjaelp--Tre-ud-af-fire-praester-er-imod-aktiv-doedshjaelp#debat
Kant om religion
"Kant mener, at idéen om en Gud er menneskets naturlige trang til at nå
en afsluttet fortolkning af virkeligheden - altså at kunne forstå og
forklare selv det umiddelbart uforståelige og uforklarlige. Men han
mente også, at Gud ikke er noget, der kan erkendes gennem den
menneskelige fornuft. "
- Artikel: Kant er stadig Relevant, religion.dk
Jeg mener at Kant ikke er helt korrekt I hans udsagn, men jeg vil også mene at der er mange flere aspekter I religion end blot en forklaring på virkeligheden og et sæt regler, religion har gjort at mennesker har noget at stå sammen om og noget at dele en fælles mening med. Det giver folk en så stor mening med deres eksistens at de bliver villige til at dø for det. Mennesket har længe søgt det uforklarlige og uforståelige uden for religion, mange af forklaringerne om guder der har skabt verden er også meget simple og derfor ikke nok for mange folk. Hvis det var, så ville vi heller ikke sidde her på nettet i dag, for mennesker har altid haft et behov for søgen på svar, dette mener jeg ikke kan tilfredsstilles ved religion.
kilde: http://www.religion.dk/artikel/309981:Etik--Kant-er-stadig-relevant
- Artikel: Kant er stadig Relevant, religion.dk
Jeg mener at Kant ikke er helt korrekt I hans udsagn, men jeg vil også mene at der er mange flere aspekter I religion end blot en forklaring på virkeligheden og et sæt regler, religion har gjort at mennesker har noget at stå sammen om og noget at dele en fælles mening med. Det giver folk en så stor mening med deres eksistens at de bliver villige til at dø for det. Mennesket har længe søgt det uforklarlige og uforståelige uden for religion, mange af forklaringerne om guder der har skabt verden er også meget simple og derfor ikke nok for mange folk. Hvis det var, så ville vi heller ikke sidde her på nettet i dag, for mennesker har altid haft et behov for søgen på svar, dette mener jeg ikke kan tilfredsstilles ved religion.
kilde: http://www.religion.dk/artikel/309981:Etik--Kant-er-stadig-relevant
Tyrefægtning - Melanie og Emilie
Vi har læst artiklen, Tyrefægtning skal være kulturelt interessegode. Vi har fundet den inde på www.etik.dk
Den handler om, at et konservativt parti i Spanien vil have tyrefægtning genindført i Spanien på trods af befolkningens dalende interesse for fænomenet.
På den ene side mener nogen folk, at det er spansk kulturarv, og på den anden side mener andre, at det er dyremishandling, og at det skal afskaffes.
Staten mener, at tyrefægtning og tyreopdræt er en god forretning for landet, da det giver arbejde til op mod 200.000 mennesker og skaber omkring 15 milliarder kr. i indtægter.
I følge Benthams nytteetik må dette være ideelt, fordi en tyrs liv kan skabe flere penge og mere glæde til flere mennesker. Kant ville hævde, at det var en dårlig handling, fordi den er blottet for den gode intention. I følge Kant er det ikke i orden at slå en tyr ihjel, bare for at andre kan få glæde af det.
Vi mener, at man skal respektere folks kulturelle traditioner, men samtidig skal det ikke gå udover forsvarsløse dyr, der ikke selv kan sige fra. Vi hælder mest til Kants måde at se Verden på.
Vi syntes lidt, at hvis man følger Benthams moral lov, så kan man hele tiden forsvare sine handlinger, uanset hvor slemt det er, da man bare kan sige "jamen, det gjorde flere glade, fordi jeg røvede en bank..." eller noget i den stil. Derimod syntes vi, at Kant giver mere mening, da det handler mere om intentionen bag handlingen end resultatet af handlingen.
http://www.etik.dk/artikel/500666:Dyreetik--Tyrefaegtning-skal-vaere-kulturelt-interessegode
Den handler om, at et konservativt parti i Spanien vil have tyrefægtning genindført i Spanien på trods af befolkningens dalende interesse for fænomenet.
På den ene side mener nogen folk, at det er spansk kulturarv, og på den anden side mener andre, at det er dyremishandling, og at det skal afskaffes.
Staten mener, at tyrefægtning og tyreopdræt er en god forretning for landet, da det giver arbejde til op mod 200.000 mennesker og skaber omkring 15 milliarder kr. i indtægter.
I følge Benthams nytteetik må dette være ideelt, fordi en tyrs liv kan skabe flere penge og mere glæde til flere mennesker. Kant ville hævde, at det var en dårlig handling, fordi den er blottet for den gode intention. I følge Kant er det ikke i orden at slå en tyr ihjel, bare for at andre kan få glæde af det.
Vi mener, at man skal respektere folks kulturelle traditioner, men samtidig skal det ikke gå udover forsvarsløse dyr, der ikke selv kan sige fra. Vi hælder mest til Kants måde at se Verden på.
Vi syntes lidt, at hvis man følger Benthams moral lov, så kan man hele tiden forsvare sine handlinger, uanset hvor slemt det er, da man bare kan sige "jamen, det gjorde flere glade, fordi jeg røvede en bank..." eller noget i den stil. Derimod syntes vi, at Kant giver mere mening, da det handler mere om intentionen bag handlingen end resultatet af handlingen.
http://www.etik.dk/artikel/500666:Dyreetik--Tyrefaegtning-skal-vaere-kulturelt-interessegode
lukning af kirker
http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE2075326/glaedelig-kirkelukning/
I et Læserbrev i Politiken skrevet af celleforsker Lars Jensen om lukning af tomme kirker
Skriveren er glad for Mariannes Jelveds forslag til at lukke de tomme kirker som står rundt om i landet. og at vi i den mobile verden vi lever saktens kunne leve med 3-4 kirker pr by. Så ville kirkeren blive fyldt op og være mere effektive med afhandlingen af bryllupper, dåb og begravelser.
Det hele er bare et tivoli med rammerne af livets store begivenheder og i stede for at have tomme bygninger som bliver brugt en gang imellem og ellers står tomme eller med få kirkegangere. så slå dem sammen og få dem fyldt og brugt mere.
Nytte etik:
Kant ville mene at vi skulle forsøge at få så meget ud af kirkerne som muligt. Det at der står mere og mindre tomme kirker rundt i landet er en dårlig ide for samfundet. det koster i personale og drift og det er ikke effektivt. så heller slå dem sammen få dem fyldt op og "producere" flere arrangementer.
Det er til ingen nytte at præsten prædiker for tomme stole og afholder en barnedåb eller bryllup og begravelse en gang imellem.
så heller fyldte kirker om søndagen med flere barnedåb. flere bryllupper om ugen samt flere begravelser på en uge dette er det mest rigtige da vi skal få så meget ud af vores resurser som muligt
dette er sund fornuft og ikke spild af vores evner.
Pligt etik
Bentham ville mene at det er vores pligt at kirkerne står til rådighed for alle. En kirke der bliver ikke brugt meget og få kommer om søndagen så skal den stadigvæk være der uanset hvor mange kommer og hvor meget den bliver brugt. vi er alle skabt og Gud og alle har ret til Gud uanset og resurserne skal bare være der.
Vi skal holde kirkerne åbne til dem som måtte få lyst til at bruge dem.
I et Læserbrev i Politiken skrevet af celleforsker Lars Jensen om lukning af tomme kirker
Skriveren er glad for Mariannes Jelveds forslag til at lukke de tomme kirker som står rundt om i landet. og at vi i den mobile verden vi lever saktens kunne leve med 3-4 kirker pr by. Så ville kirkeren blive fyldt op og være mere effektive med afhandlingen af bryllupper, dåb og begravelser.
Det hele er bare et tivoli med rammerne af livets store begivenheder og i stede for at have tomme bygninger som bliver brugt en gang imellem og ellers står tomme eller med få kirkegangere. så slå dem sammen og få dem fyldt og brugt mere.
Nytte etik:
Kant ville mene at vi skulle forsøge at få så meget ud af kirkerne som muligt. Det at der står mere og mindre tomme kirker rundt i landet er en dårlig ide for samfundet. det koster i personale og drift og det er ikke effektivt. så heller slå dem sammen få dem fyldt op og "producere" flere arrangementer.
Det er til ingen nytte at præsten prædiker for tomme stole og afholder en barnedåb eller bryllup og begravelse en gang imellem.
så heller fyldte kirker om søndagen med flere barnedåb. flere bryllupper om ugen samt flere begravelser på en uge dette er det mest rigtige da vi skal få så meget ud af vores resurser som muligt
dette er sund fornuft og ikke spild af vores evner.
Pligt etik
Bentham ville mene at det er vores pligt at kirkerne står til rådighed for alle. En kirke der bliver ikke brugt meget og få kommer om søndagen så skal den stadigvæk være der uanset hvor mange kommer og hvor meget den bliver brugt. vi er alle skabt og Gud og alle har ret til Gud uanset og resurserne skal bare være der.
Vi skal holde kirkerne åbne til dem som måtte få lyst til at bruge dem.
Første Blogindlæg
Opgaven til jeres første blogindlæg er som følger:
I skal lave et indlæg om den artikel/tekst/læserbrev/case,
som I arbejdede med i går. Du skal…
1. … kort beskrive teksten du har
fundet (overvej her kildekritik, hvem har skrevet teksten og hvor på nettet har
du fundet den?)
2.
…
forklare, hvad du kan bruge teksten til. Forklarer den dig noget nyt, er du
enig/uenig i budskabet, hvordan kan vores etiske teorier benyttes på en evt.
case, er det blot en interessant tekst – og hvorfor? (HUSK argumentationen J)
3. … lave et link til artiklen
nederst i indlægget.
Indlægger skal være mindst 10 linjer.
torsdag den 12. september 2013
Etik
Vi har de seneste uger arbejdet med nytte- og pligtetik (Jeremy Bentham og Immanuel Kant). På næste mandag (den 23/9) begynder vi på noget internetbaseret arbejde omkring de etiske teorier :)
Abonner på:
Opslag (Atom)